Tailwaggerne er først og fremmest avlet som apporterende jagthunde. Men det betyder som konsekvens, at de også må være sunde, have et typisk temperament og et udseende som harmonerer med opgaverne, de skal løse.
Med hensyn til arbejdsevner lægger jeg vægt på:
- fremragende apporteringsanlæg med god vildtbehandling
- god næse og søg
- samarbejdsvilje og lydighed
- indre ro /steadiness
- arbejdsiver (men fart er ikke alt, effektivitet er mere!)
- lærenemhed
- skal have lyst til at apportere alle vildtarter - naturligtvis også levende
- god til vandarbejde
- som deltagende på selskabsjagter må de ikke være sky ellers aggressiv og dermed også gode som familiehunde
- hvis hunden er hvad engllænderne kalder "stylish", er også glade - men det er mere "toppen af kransekagen"
Jo flere af disse egenskaber hundene har som naturlige anlæg, jo mindre behøver den at trænes, for at svare til Tailwagger's avls mål.
Med hensyn til udseende skal Tailwaggerne ikke være af en extrem type og minde om en Rottweiler eller en Whippet, men ligne den slags labrador, som man avlede ca. 60 år tilbage. Sådan forstå jeg nok racestandarden i dag, men jeg er helt klar om, at den slags vil ikke mere vinder på udstillingerne (vi besluttede at stoppe show karrieren for 12 år siden).
Ikke desto mindre er exterieuret er nogen vi tænker på - specielt mht udtryk og udstråling...